Psykiatriens bruger- og pårørendepanel
Formålet er at skabe en kultur hvor bruger- og pårørendeinddragelse er en naturlig del af arbejdet med udviklingen i Psykiatrien Region Sjælland.
Panelet mødes fire gange årligt, hvor forskellige temaer, som Psykiatrien aktuelt har brug for input til, kan være på dagsordenen. Det kan for eksempel være omkring børn som pårørende, nedbringelse af tvang i psykiatrien eller arbejdet med behandlingsplaner. Derudover deltager panelets medlemmer i forskellige råd og udvalg i Psykiatrien. Arbejdet i panelet er frivilligt.
Panelets medlemmer afspejler bredden af brugere af Psykiatrien. Det vil sige, at mange forskellige erfaringer fra Psykiatrien så vidt muligt er repræsenteret i panelet.
Se videoen og mød deltagere fra bruger- og pårørendepanelet, der fortæller om den forskel, man kan være med til at gøre og hvilke typer af opgaver, man kan deltage i, som medlem af panelet.
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Bruger- og pårørendepanelet søger løbende nye deltagere - måske er du en af dem?
Hvis du har erfaring som patient eller pårørende i Psykiatrien Region Sjælland - inden for de sidste tre år - og gerne vil bruge dine erfaringer til at gøre Psykiatrien bedre, håber vi, du vil sende os en ansøgning.
I ansøgningen skal du kort beskrive:
- Hvorfor du gerne vil deltage i panelet
- Hvilke erfaringer du har fra Psykiatrien
Send din ansøgning til psy-brugerpanel@regionsjaelland.dk.
Kontakt
Adresse
Midt- og Vestsjællands Hospital
Psykiatrien
Fælledvej 6
4200 Slagelse
Ring til os
Skriv til os
Opdateret tirsdag den 24. mar. 2026