Gå til indhold

Formål og succeskriterier

IPS-ambassadørkorpset formål er at understøtte, at flest mulige borgere med psykiske lidelser og psykisk mistrivsel opnår fodfæste på arbejdsmarkedet

Formålet med IPS-ambassadørkorpset er at understøtte, at flest mulige borgere med psykiske lidelser og psykisk mistrivsel opnår helt eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære løntimer eller gennemfører en uddannelse. 

En central ambition med initiativet er samtidig at udbrede IPS-indsatsen til hele landet og sikre fælles faglig standard for IPS-metoden gennem implementeringsunderstøttelse, supervision og undervisning. IPS-indsatsen er rettet mod behandlingspsykiatrien i regionen og socialpsykiatrien i kommunerne.

Indenfor hver region skal den enkelte IPS-ambassadør fungere som initiativtager og brobygger i det tværsektorielle samarbejde og understøtte kommuner, behandlingspsykiatrien og andre aktører i arbejdet med at implementere IPS. Ambassadørkorpset kan desuden bidrage til at understøtte koblingen mellem IPS og de lokale partnerskaber.

IPS-ambassadørerne skal samtidig fungere som et samlet korps på tværs af landet, der i fællesskab bidrager til at udbrede IPS-metoden og understøtte kommuner og regioner i at implementere IPS-metoden. IPS-ambassadørerne skal herunder bidrage til metodeudvikling fx ift. socialpsykiatrien og samarbejde med virksomheder og civilsamfund.

Indsatsen omfatter at:

IPS-ambassadørkorpset skal rådgive kommunerne i forbindelse med ansøgning til Ungeløftets midler til IPS og Flere Unge Skal Med samt bidrage med efterfølgende implementeringsunderstøttelse af Ungeløftets lokale indsats fx ved at invitere kommuner til videns- og inspirationsmøder om fx IPS-metoden.

IPS-ambassadørkorpset skal styrke samarbejdet med socialpsykiatrien om IPS i alle kommuner, herunder metodeudvikling og tilpasning af IPS-metoden og undervisning til samarbejdet med socialpsykiatrien.

IPS-ambassadørkorpset skal understøtte kommunerne i, hvordan IPS-indsatsen kobles med de lokale partnerskaber og bl.a. tilbyde undervisning og rådgivning til kommuner, virksomheder og andre relevante aktører om IPS.

IPS-ambassadørkorpset skal styrke det tværsektorielle samarbejde mellem kommunerne og psykiatrien om IPS på medarbejder- og ledelsesniveau.

Succeskriterier

Succeskriterierne er, at flest mulige unge med psykiske lidelser eller psykisk mistrivsel opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af lønnede timer eller gennemfører en uddannelse.

Det er samtidig et succeskriterie, at udbrede og forankre IPS-metoden på tværs af landet. Herunder:

  • At alle landets kommuner har indgået en aftale om en IPS-indsats med behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien i 2028. 
  • At der etableres et samarbejde med socialpsykiatrien om IPS-metoden.
  •  At gennemføre årlige kvalitetsmålinger for IPS-indsatsen i de kommuner, der har indgået aftale om samarbejde med behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien om IPS-metoden

Kontakt

Adresse

Midt- og Vestsjællands Hospital

IPS Region Sjælland

Ingemannsvej 30, 1. sal, tv.

4200 Slagelse

Skriv til os

Øvrig information

IPS ambassadør Johannes Patursson
Region Sjælland
Tlf. 52 39 30 58
johpa@regionsjaelland.dk  


Regional IPS-Trainer Rikke Madsen
Region Sjælland
Tlf. 40 11 70 68
rikkma@regionsjaelland.dk