Regitze hjælper når vi vil se vores afdøde en sidste gang i kapellet

Mange har mødt Regitze Buchardt, når de stod i deres livs største krise. Regitze er nemlig kapelportør, og i mere end 30 år har hun taget imod familier og pårørende, der en sidste gang ville se deres afdøde mor, far, bror, søster, søn eller datter i kapellerne på hospitalerne i Næstved og Slagelse.
- Jeg har efterhånden en god erfaring i at aflæse, hvad de pårørende har brug for, når de er i sorg, fortæller Regitze. 
 
Kapellet i Slagelse modtager omkring 12-1300 afdøde om året, og det er Regitze, der står for alt det praktiske - for eksempel at vaske og iføre dem pænt tøj sammen med områdets bedemænd. 
- Nogle gange lægger jeg også neglelak og giver dem læbestift på, hvis familien har ønsket det.

De levende gør det hele værd

Selvom Regitze er omgivet af døde mennesker, er det de levende, der får hende til at elske sit arbejde. Når pårørende giver hende et kram eller et smil midt i sorgen:
- Det er det, der gør det hele værd. Så føler man, at man gør en forskel, siger hun.
 
Regitze sætter en stor ære i at give sig 100 procent for de pårørende, og her har forældre, der mister et barn en særlig plads i hendes hjerte.
- Det skal være en god oplevelse. Selvom man i sorg, kan det godt være smukt. 
 
Gennem årene har Regitze da også modtaget mange breve fra forældre, der har takket for hendes måde at hjælpe dem i deres livs krise.
- Jeg tror, at jeg gør en forskel nogle gange, for de er selv søde til at sige det i brevene - at jeg er en engel. 

Bruger både hjerte og humor 

Da Regitze startede i faget for mere end 30 år siden blev hun tit meget rørt og nervøs, men nu står hun på en erfaring, hvor hun næsten kan se, hvad folk ønsker før de selv ved det. 
- Den erfaring jeg har nu er guld værd, når man står overfor mennesker i sorg.
 
Nogle gange er der endda plads til humor sammen med de pårørende. Hvis det for eksempel har været svært at lukke øjnene på en ældre dame inden en fremvisning, kan Regitza godt finde på at sige til de pårørende at hun har haft en lille diskussion med afdøde - og så smiler de og siger: Det ligner hende.
 
Andre gange skal en teenager, der er bange for døden nænsomt hjælpes hen til en afsked. Og når mindre børn skal tage afsked med en far, der er omkommet i en ulykke, sætter hun måske et plaster i ansigtet, så de kan se, at han har slået sig.
- Så kan de måske bedre forholde sig til, at han er død.

Hjælper når afdøde ikke har familie

Udover fremvisninger og afhentninger fra bedemænd, er der også retslægeligt ligsyn to gange om ugen i kapellet, hvor embedslægen og forskellige politikredse vurderer, om afdøde skal sendes videre til retsmedicinsk. 

Regitze arbejder desuden tæt sammen med kommunerne, hvis afdøde ikke har noget familie. Og så er hun også til stede ved bisættelser i kapellet.
- Alle trossamfund kan bruge kapellet fordi det ikke er indviet jord, og dem der ikke er medlem af Folkekirken bruger det også.
 
Det kan måske være svært at forstå, hvordan man kan klare at arbejde i så meget død og sorg, men Regitze balancerer det fint, og tager ikke arbejdet med hjem.

Og så besidder hun også en sort humor, som jobbet måske kræver - med respekt for de døde selvfølgelig:
- Når jeg møder om morgenen går jeg for eksempel altid lige ind i kølerummet og siger godmorgen.