Mads Gram Henriksen ansættes som professor

Hvordan oplever patienter med psykiske lidelser deres symptomer? Og hvordan bliver vi bedre til at forstå patienternes oplevelser?  

Det er nogle af de spørgsmål, som professor Mads Gram Henriksen har forsøgt at blive klogere på i sin forskning gennem årene. 

Siden han blev uddannet i filosofi fra Københavns Universitet i 2008, har han anvendt filosofiske metoder til at få en mere nuancereret forståelse af patienter med psykiske lidelsers oplevelser – og det arbejde fortsætter han med som nyansat professor på Midt- og Vestsjællands Hospital.

- Det lå egentlig ikke i kortene, at jeg skulle arbejde med psykiatri, da jeg studerede filosofi. Men koblingen mellem filosofi og psykiatri blev tydelig for mig, da jeg som studentermedhjælper ved Center for Subjektivitetsforskning stiftede bekendtskab med nogle af de anvendelsesmuligheder og de behov, der er for filosofien i psykiatrien, siger Mads Gram Henriksen. 

Filosofiens begrebsapparat 

Spørger man Mads Gram Henriksen, så kan filosofien bidrage med noget helt centralt i psykiatrien – nemlig et stærkere begrebsapparat til at undersøge og forstå, hvordan patienter med psykiske lidelser oplever deres symptomer.  

Og den forståelse er afgørende både for diagnostik og behandlingen af patienterne.  

– Filosofien har i over 100 år arbejdet med spørgsmål om bevidsthed, kropslighed og det at være i verden sammen med andre. Præcis nogle af de områder kan være udfordrede hos mennesker med psykiske lidelser, siger han og peger på, at patienter for eksempel kan opleve tanker, der ikke helt føles som deres egne, at deres krop er fremmed, eller at de ikke er nærværende eller tilstede i verden. 

Hallucinationer opleves forskelligt 

Skal han give et konkret eksempel på, hvor filosofiens begrebsapparat kan gøre en forskel for psykiatrien, fremhæver Mads Gram Henriksen hallucinationer.  

Hallucinationer er defineret som en sanseoplevelse i fraværet af et relevant sanseobjekt, og denne sanseoplevelse skal have samme virkelighedskvalitet som en almindelig sanseoplevelse. Man kan se hallucinationer ved forskellige psykoselidelser, bl.a. skizofreni og delirøse tilstande. 

- Problemet er, hallucinationer ofte opleves på forskellig vis ved forskellige tilstande. Ved delirøse tilstande oplever patienterne hallucinerede objekter som yderst livagtige, som noget der er konkret til stede i rummet, og de vil typisk handle på deres oplevelser. De forventer også, at andre kan se, hvad de ”ser”. Ved skizofreni er billedet ofte et andet. Her oplever patienterne også hallucinerede objekter som virkelige, men ikke som virkelige på samme måde som almindelige sanseobjekter. Her har patienterne typisk ingen forventning om, at andre kan se eller høre det, de selv ”ser” eller ”hører”, og ofte handler de heller ikke disse oplevelser, fortæller Mads Gram Henriksen. 

Og den forskel er afgørende.

- Definitionen af hallucinationer passer bedre på, hvordan hallucinationer viser sig med delirøse tilstande. Hvis vi så forventer, at hallucinationer ved skizofreni skal vise sig på samme måde, så risikerer vi at overse dem – for det gør de kun sjældent. Derfor har mine kollegaer og jeg for nyligt foreslået en revision af definitionen af hallucinationer, så den passer bedre på tværs af tilstande.

Det er nemlig afgørende for diagnostik og behandling, at man kan forstå og genkende patienternes symptomer. Det kræver præcise definitioner af de symptomer, som patienterne oplever – altså et veludviklet psykopatologisk begrebsapparat, forklarer Mads Gram Henriksen.

– Jo bedre vores psykopatologiske begrebsapparat er, jo bedre bliver vi til at diagnosticere og i sidste ende også til at behandle patienterne. 

Psykiatriens teoretiske fundament 

Ifølge Mads Gram Henriksen har der i årtier været et fokus på biologiske forklaringer i psykiatrien. Med udviklingen inden for genetik og hjernescanning har det været naturligt, men et for snævert fokus på biologi har med tiden betydet, at man har mistet noget af blikket for, hvordan symptomer viser sig på et oplevelsesplan.

- Jeg tror, at vi af og til undervurderer, hvor vigtigt det er at have veldefinerede psykopatologiske begreber, og at de begreber, vi har i dag, ikke altid er så veldefinerede, som vi tror. Vi anvender begreber som psykose og dissociation, men ingen af disse begreber er veldefinerede. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan anvende dem korrekt, men det betyder, at der jævnligt opstår uenighed, fordi man simpelthen forstår begreberne forskelligt. Derfor er vi også nødt til at forske i psykiatriens teoretiske fundament, fortæller han.  

Som ny professor ser Mads Gram Henriksen derfor frem til fortsat at bidrage til det eksisterende forskningsmiljø og styrke det tværfaglige samarbejde mellem filosofi og psykiatri. 

- Med professorat vil jeg videreudvikle den stærke forskning, der allerede foregår i samspillet mellem filosofi og psykiatri. Vi skal fortsætte med at udvikle og revidere vores psykopatologiske begrebsapparat for bedre at kunne forstå og hjælpe patienterne, afslutter han.  

Mads Gram Henriksen holder tiltrædelsesforelæsning den 30. april 2026. Forelæsningen afholdes på Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Roskilde.