Fra massiv mangel på anæstesisygeplejersker til fuldtalligt hold

En kritisk situation

For godt to år siden var der stor udskiftning i ledelsen, ventelisterne voksede efter corona, og der manglede så mange sygeplejersker, at kun akutte operationer blev gennemført. Da det stod værst til, manglede der 10 anæstesisygeplejersker i Anæstesiologisk Afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse. 

- I november 2023 blev vi nødt til at lukke ned for næsten alle planlagte operationer, så vi kun kørte akut kirurgi og cancerkirurgi, fortæller chefsygeplejerske Charlotte Carl Larsen.

Det var en kritisk situation, som krævede en større indsats. Derfor allierede den nye oversygeplejerske, Alice Larsen, sig hurtigt med Isabella, der er  tillidsrepræsentant, og Louise, der er arbejdsmiljørepræsentant. Sammen lagde de en plan, som skulle vende skuden.  

Med opbakning fra ledelsen og et mantra om gennemskuelighed og lige vilkår for alle, satte Alice Larsen retningen for at skabe forbedringer for medarbejderne i afdelingen. Det var dog ikke uden modstand, og derfor har triosamarbejdet med arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant været vigtigt:

- Arbejdet i vores trio har betydet rigtig meget, og vi var så heldige at komme på et kursus i faciliterende arbejdsmiljø og efterfølgende fik vi hjælp af en konsulent, fortæller Alice Larsen.

Sammen satte de hurtigt flere indsatser i gang for at skabe et mere trygt miljø for medarbejderne. 

- Vi indførte blandt andet et møde om eftermiddagen, hvor anæstesisygeplejersker mødes i et kvarter fra kl. 15.15-15.30, inden for arbejdstiden, hvor vi taler om dagen og vi venter på alle, så vi går samlet hjem. Der er ikke nogen, der kommer alene ud, og måske har haft en oplevelse på stuen, som der er brug for at tale om.

I begyndelsen stod medarbejderne i døren med tasken i hånden og ventede på at kunne gå hjem. Men Alice Larsen og hendes kolleger opgav ikke. De mente, at det skulle være en fælles opgave at tage sig af hinanden.  

Langsomt ændrede stemningen sig, og i dag holder afdelingen stadig eftermiddagsmøder og går hjem i fællesskab. Medarbejderne står ikke længere i døren, for møderne er nu en naturlig del af hverdagen. Nogle gange taler de om en sjov oplevelse, fødselsdage eller hvad de skal have til aftensmad. Andre gange er der en, som deler en svær oplevelse fra operationsstuen. Det kan være, der har været hjertestop eller en kritisk syg patient. 

- Det, at vi skaber tryghed til at kunne dele både det gode og det svære, betyder, at vi kan være der for hinanden både lige efter en vagt, men også næste gang, vi møder på arbejde, forklarer Alice Larsen. 

Mens der har været lukket ned for operationer og meget andet, så er der kun kommet endnu mere fokus på uddannelse og vidensdeling:

- Vi har stadig prioriteret kurser og uddannelse, så det var et lyspunkt at vi holdt fast i det, siger Alice Larsen. 

Og det betyder meget for medarbejderne, men det smitter også af på patientoplevelsen, fortæller Louise:

- Vi har meget mere fokus på faglighed. Man deler sin viden, når man har været på kursus. Vi har også genoplivet vores arbejdsgrupper, og jeg tror på, at det gør noget, når man får noget ansvar. 

Og selvom afdelingen i dag er nået langt og står et godt sted, så er de ikke færdige, siger Isabella:

- Vi skal fortsætte arbejdet og vedligeholde, for det er altid muligt at lave forbedringer. Arbejdet holder aldrig op. Vi skal hører, hvad kollegerne synes. 

Som resultat af den gode indsats kan afdelingen nu fejre, at de er fuldtallige. Som den sidste fik Mia Ljungdal en plads i afdelingen. De sidste to år har hun været under uddannelse som kursist i afdelingen, og hun var ikke i tvivl om, hvor hun ønskede at arbejde:

- Jeg synes, at Slagelse tilbyder det, jeg gerne vil have som anæstesisygeplejerske, fordi der både er hverdagen på operationsstuen og nogle spændende funktioner ude i huset. 

Nu glæder Mia sig til at komme i gang med arbejdet som anæstesisygeplejerske i en afdeling, som står stærkere end nogensinde før, og som hun betragter som sit andet hjem: 

- Jeg er tryg her, jeg kender huset, arbejdsgange og kolleger, nu skal jeg finde min rolle som anæstesisygeplejerske, og jeg er ovenud lykkelig for, at de gerne vil beholde mig.