Gå til indhold

Erhvervspraktik på Slagelse hospital

Vil du i Erhvervspraktik på Slagelse hospital mandag, tirsdag og onsdag i uge 45 /2026?

Hvis du er fyldt 15 år, kan du ansøge om at komme i erhvervspraktik på Slagelse hospital, vi har plads til 20 erhvervspraktikanter.

Formålet med erhvervspraktikken på Slagelse hospital er at få indblik i sundhedsvæsenet og de mange forskellige faggrupper, der arbejder og samarbejder her om patienter og pårørende. 

Faggrupper som er repræsenteret ved denne erhvervspraktik er; jordemoder, læge, sygeplejerske, SSA, radiograf, servicemedarbejder, ergoterapeut, fysioterapeut og Sundhedsadministrativ koordinator.

Vi har planlagt erhvervspraktikdagene således, at du kommer på besøg i nogle af hospitalets afdelinger, som bliver kombineret med at være i vores Kliniske Kompetence Center (KKC). Du vil også komme en tur ”under jorden” og opleve, hvordan alt bag kulisserne fungerer – f.eks. hvor instrumenter bliver gjort sterile, og hvordan ting bliver transporteret rundt på sygehuset.”

Ved at komme i praktik på denne måde, får du et indblik i de mange muligheder, der er for at arbejde i sundhedsvæsenet, og måske kan du endda finde ud af, hvilken uddannelse, du gerne selv vil gå videre med.

Det eneste krav er, at du skal være fyldt 15 år og have lyst til at opleve sundhedsvæsenet indefra.

Hvis du er interesseret:

Er du folkeskoleelev i Slagelse Kommune, skal du sende en motiveret ansøgning til: Mona Bouidar mobou@slagelse.dk samt din skoles uddannelsesvejleder

Er du folkeskoleelev i Sorø Kommune, skal du sende en motiveret ansøgning til: Mette Andersen amsa@soroe.dk

Er du folkeskoleelev fra en anden kommune, skal du sende en motiveret ansøgning til: Midt- og Vest Sjællands Hospital, Slagelse Uddannelsesenheden mvh-uddannelse@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfristen den 5. oktober 2026

Der er rift om pladserne, så det gælder om at gøre sig umage med sin ansøgning.

Kontakt uddannelsesteamet

Adresse

Fælledvej 2F

4200 Slagelse

Ring til os