Sygeplejersker

Det er en stærk oplevelse at følge et menneske
Sygeplejersker er den største faggruppe i psykiatrien på Midt- og Vestsjællands Hospital, og du samarbejder med mange andre faggrupper om kerneopgaverne psykiatrisk sygepleje, udredning og behandling. Vi forholder os til både psykiske og fysiske faktorer. Du kombinerer dine somatiske kompetencer med den psykiatriske sygepleje. Vores fornemmeste opgave er nemlig at hjælpe hele mennesket.
Den psykiatriske sygeplejerskes vigtigste ”redskab” er dig selv. Du bruger dig selv i samtalen og i relationen til den enkelte patient. Det er dig, der har overblikket over patientens forløb, koordinerer indsatsen, inddrager de andre faggruppers kompetencer og bidrager til den samlede behandling. Refleksion, observation og dokumentation er vigtige discipliner, som er med til at sikre, at du videregiver den relevante information omkring patienten. Som sygeplejerske har du autorisation til at administrere medicin, du observerer effekten, følger op på en eventuel medicinsk behandling og rådgiver patienten om mulige bivirkninger.
Med et job som sygeplejerske i psykiatrien har du mange muligheder for at udvikle og videreuddanne dig samt mulighed for at forske. Vi prioriterer videre- og efteruddannelse og udbyder specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.
Med en specialuddannelse styrker du altså din faglighed ved at bygge videre på din grunduddannelse som sygeplejerske. Det giver dig mulighed for at varetage et job med forskellige og mere komplekse opgaver, og få et større ansvar i jobbet, ligesom det åbner op for flere karriereveje.
Video - sygeplejerske
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Sygeplejerske i psykiatrien?
Kontakt
Adresse
Midt- og Vestsjællands Hospital
HR
Ingemannsvej 30, 2. th.
4200 Slagelse
Se kort
Find vej på Midt- og Vestsjællands Hospital, SlagelseRing til os
Skriv til os
Øvrig information
Du er altid velkommen til at kontakte os via vores fællespostkasse.
Opdateret mandag den 11. maj 2026

