I afsnittet har vi 13 sengepladser. Alle har enkeltværelser. Nogle værelser har eget bad og toilet. Der er fælles bad- og toiletfaciliteter, for de værelser der ikke har deres eget.
Afsnittet er et integreret afsnit, hvor vi har mulighed for skærme patienterne og tilbyde individuelt tilpassende forløb. Vi hjælper patienterne med at genvinde kontrol med deres liv og vi arbejder Recovery orienteret med udgangspunkt i patienternes håb og drømme. Vi gør alt hvad vi kan for at undgå at der bliver brugt tvang under indlæggelsen og vi arbejder målretter for at der er alternativer i afsnittet i form at lindring af sanserne så man undgår brugen af beroligende medicin.
Vi har en dejlig opholdstue, hvor der netop er mulighed for at se tv eller hører musik, spille spil eller læse en bog. Derudover er der en fælles spisestue, hvor måltiderne nydes. Vi holder på Ø3 fællesfrokost med patienter og personale hver onsdag, hvor alle har mulighed for at deltage.
Der er også et aktivitetsrum, hvor vi samles om aktiviteter, som er tilpasset gruppen af patienter.
Vi bruger frisk luft, motion og gode synsindtryk som en del af behandlingen. I stueetagen har vi udgang til en dejlig lukket terrasse og et haveanlæg, hvor patienter har mulighed for at komme ud. Afsnittet ligger i et naturskønt område, hvor der er rig mulighed for at gå en tur enten med ledsager eller alene, hvis du er i stand til det.