Gå til indhold

Hjertesygdomme

Se kontaktoplysninger
Undersøgelse og behandling af hjertesygdomme hos børn og unge under 18 år.

​Ved første besøg

Ved første besøg mødes I med en børnelæge med speciale i børnehjertesygdomme og en sygeplejerske, hvor vi har en samtale om de symptomer/årsager, som ligger til grund for besøget.

Undersøgelsen foregår på vores Neonatalafsnit på Børne- og Ungeafdelingen, Fælledvej 13, stuen.

Herefter udføres en ultralydsscanning af hjertet (EKKO), som er vigtig for at afklare mistanken om medfødte hjertefejl eller påvirkning af hjertet på grund af anden underliggende sygdom.

Der vil eventuelt blive målt på hjertets elektriske aktiviteter via klistermærker på brystkassen. (EKG), som er vigtigt i forhold til vurdering af rytmeforstyrrelser.

Hvis der er behov for blodtryksmåling, højde og vægt, gøres det efter EKKO og EKG.

Det er også en mulighed, at der besluttes, at barnet/den unge møder en anden dag og får en hjerterytme-optager på, som kan optage over længere tid. (Holter) Lægen bestemmer hvor mange dage der skal optages.

 

Det videre fo​rløb

Inden besøget afsluttes, får barnet/den unge og forældre en grundig forklaring på eventuelle fund på EKKO, og om der er behov for yderligere undersøgelser eller kontrol i Børnehjerteambulatoriet.​

Læs mere

Kontakt

Adresse

Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse

Børne- og Ungeambulatoriet - Hjertesygdomme

Fælledvej 13, stuen

4200 Slagelse

Se kort

Find vej på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse

Ring til os

Mandag - fredag kl. 08.00-15.00