Gå til indhold

Hjerne- og nervesystemet (Neurologi)

Se kontaktoplysninger
Vi undersøger og behandler børn og unge i alderen 0 - 18 år med sygdomme i hjerne- og nervesystemet.

For eksempel:

  • Hovedpine
  • Epilepsi
  • Spastiske lammelser (cerebral parese)
  • Forsinket udvikling
  • Børn med kromosomafvigelser
  • Børn med muskulære sygdomme

Udredning, behandling og opfølgning varetages af et tværfagligt team bestående af læge og sygeplejerske. Vi samarbejder afhængigt at barnets/ den unges problem med fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver og diætist.

 

Ved første besøg

I ambulatoriet møder I en børnelæge og ofte en sygeplejerske. Vi skal høre om barnets/den unges udfordringer/problemer, dvs. det som I er henvist med.
Det er vigtigt, at I medbringer relevante oplysninger fra egen læge, sundhedsplejersken og jer selv, om barnets udvikling.
Undervejs i den første samtale vil barnet/den unge få foretaget en almen undersøgelse af børnelægen. Derudover bliver barnet/den unge vejet og målt og får eventuelt målt et blodtryk.
Til slut i samtalen laves en plan; som blandt andet kan være, at dit barn skal have taget blodprøve, urinprøve, EEG, røntgen, skannes osv., og det kan være at det besluttes, at der laves henvisning til anden undersøgelse eller specialist. 
Da der sjældent er behov for, at prøverne tages akut, kan I som regel gå hjem og forberede barnet/den unge, f.eks. på en blodprøve.

 

Det videre forløb

Hvis der er grund til opfølgning, vil det enten ske hos børnelægen eller hos børnesygeplejersken.

Læs mere

Kontakt

Adresse

Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse

Børne- og Ungeambulatoriet

Fælledvej 2C

4200 Slagelse

Se kort

Find vej på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse

Ring til os

Mandag - fredag kl. 08.00-12.00.
Mandag - fredag kl. 12.00-15.00 (akutnummer oplyses på telefonsvarer)