Astma og allergi

Astma er den mest almindelige kroniske sygdom hos børn.

Der er mange årsager til astma, og arv spiller ind. Der findes ingen kur, men med den rette behandling kan man leve et normalt og aktivt liv med kontrol over sin astma.

Astma er en kronisk irritationstilstand i de små luftrør (bronkierne) med hævede slimhinder, øget dannelse af slim og sammentrækning af de muskler, der ligger omkring bronkierne. Det medfører besværet vejrtrækning, da luften har svært ved at komme især ud af lungerne.

Astma-triggere

Astma kan variere i sværhedsgrad gennem livet. Mange børn får forværring af deres astma ved luftvejsinfektioner, fysisk anstrengelse, og når de udsættes for noget, de er allergiske overfor - fx pollen, støvmider eller husdyr. Det kaldes astma-triggere. Egen og andres tobaksrøg øger både hyppigheden og sværhedsgraden af astma-anfald og nedsætter effekten af den forebyggende medicin.

Astma-anfald

Når hævede slimhinder og muskelsammentrækning gør de små luftrør for snævre til effektiv vejrtrækning, kalder man det et astma-anfald.

Et astma-anfald kan opstå pludseligt, hvis astmaen ikke er under kontrol, og man udsættes for en astma-trigger (fx infektion eller allergi). Et astma-anfald kan også opstå langsomt over timer, dage eller uger.

Det er vigtigt at lære at erkende/ genkende symptomerne på, at astmaen forværres, og at vide, hvad man skal gøre ved et astma-anfald.

Symptomer på astma

Symptomerne kan variere fra gang til gang og fra person til person, og de kan være:

• Hyppig eller vedvarende hoste, især om natten
• Åndenød
• Hvæsen og piben
• Forpustethed (mere end jævnaldrende)
• Forlænget udånding
• Manglende lyst til fysisk aktivitet.

Astmatisk bronkitis

Hvad er astmatisk bronkitis?

I de første par leveår er børn ofte forkølede, især efterår og vinter. Forkølelsen skyldes virusinfektioner. I mange tilfælde får barnet hoste, fordi infektionen spreder sig fra slimhinden i næsen til luftrørene i lungerne (bronkierne). Denne tilstand kaldes bronkitis. Nogle børn får hvæsende eller pibende vejrtrækning, som ligner symptomerne ved astma. Tilstanden kaldes astmatisk bronkitis.

Årsagen til hoste og vejrtrækningsbesvær er, at slimhinden i bronkierne bliver fortykket og der dannes meget slim. Luften får derfor svært ved at komme ud af lungerne. Under udåndingen høres en hvæsende lyd.

Symptomerne er tydeligst, når barnet er aktivt. Symptomerne aftager i løbet af en til to uger, men kan komme igen ved ny forkølelse. Børn som udsættes for passiv rygning, har øget risiko for astmatisk bronkitis.

Hvilke undersøgelser kan du/barnet forvente?[AS2.1]

Jeres første møde i ambulatoriet starter med, at I møder sygeplejersken, og der måles højde og vægt. Herefter vil der typisk blive foretaget undersøgelser af lungefunktionen og eventuelt allergiudredning, hvis der er indikation for det. Efter undersøgelserne kommer I ind til lægen, som gennemgår resultaterne og i fællesskab med lægen lægger I en videre plan.

Det er vigtigt at barnet/den unge ikke tager sin vanlige astma- og/eller allergi medicin inden undersøgelserne.

Måling af lungefunktion:

• Spirometri er en pusteundersøgelse til børn fra skolealderen.
• IOS er en undersøgelse hvor man passivt trækker vejret gennem et rør, med næseklemme på. IOS kan laves fra barnet er 3 år gammelt.
• NO måling- her trækker man vejret ind gennem et rør, og puster langsomt ud igennem samme, for at måle lungernes indhold af nitrogen-oxid.
• Tørluft- her hyperventilerer man med en maske over næse og mund. Efterfølgende måles gentagne gange med bestemte intervaller, om lungefunktionen falder, ved at puste i et rør.

Astma behandles med medicin for at dæmpe irritationen i luftvejene og nedsætte risikoen for alvorlige astma-anfald og indlæggelser.

Børn under ca. 6 år får medicinen med en spray, som sættes på en lille beholder (en spacer), hvorigennem barnet inhalerer medicinen: 1 ”pust” medicin og herefter 6 vejrtrækninger. Ved flere ”pust” medicin gentages de 6 vejrtrækninger for hvert nyt ”pust”. 

Spaceren købes på apoteket. 
Scan QR-koden eller se instruktionsvideoen "AeroChamber Flow-vu med maske (barn)". 

Nederst på websitet finder du et link til, hvordan man vasker spacer og maske.
Der findes forskellige spacere - "AeroChamber Flow-wu" er blot et eksempel.

OBS! Følg altid instruktionen for brug og rengøring af den spacer, du køber.

Skolebørn bruger inhalatorer, hvorfra medicinen inhaleres i pulverform ved et kraftigt sug.

På Min.medicin.dk ligger film om brugen af de forskellige inhalationsdevices

Se film om Easyhaler, Turbohaler, Discos med flere

Forskellige typer af inhalatorer til at give medicin med

Forebyggende medicin (Orange/ Brun)

Forebyggende medicin er binyrebarkhormon, der nedsætter hævelsen af slimhinderne i luftrørene, dannelse af slim og sammentrækning af musklerne. Den skal inhaleres dagligt i måneder til år efter aftale med lægen.

Medicinen virker gradvist i løbet af nogle uger: Irritationen i bronkierne aftager, lungefunktionen bliver bedre, symptomerne aftager, og risikoen for astma-anfald bliver mindre.

Behandling med forebyggende medicin helbreder ikke astma-sygdommen. Den forebyggende effekt vil forsvinde i løbet af et par uger, hvis behandlingen stoppes. Justering af dosis af den forebyggende medicin aftales med lægen ved regelmæssige kontroller.
Man tilstræber altid at give den mindste dosis medicin - f.eks. binyrebarkhormon - der er tilstrækkelig for en effektiv behandling.

Bivirkninger ved den forebyggende medicin kan være lidt nedsat vækst, svamp i munden og huller i tænderne. God mundpleje kan forebygge svamp i munden og huller i tænderne.

Efter inhalation af forebyggende medicin skal du derfor:

• Øge spytsekretionen med mad og tyggegummi
• Børste tænder efter ca. 30 min.

Kombinations-medicin (Rød/ Lilla)

Hos nogle er en kombination af forebyggende medicin og hurtigere virkende medicin nødvendig, en såkaldt kombinations-behandling. Den langtidsvirkende komponent, der udvider bronkierne, virker inden for tyve minutter, efter behandlingen startes. Kombinations-medicin gives, når astmaen ikke kan kontrolleres med inhaleret binyrebarkhormon alene.

Akut-medicin (Blå)

Akut-medicin virker afslappende på luftvejenes muskler. Den virker i løbet af få minutter og mindsker symptomerne på astma her og nu, men har ingen forebyggende virkning på den kroniske irritation i luftvejene.

Bivirkninger ved akut-medicinen kan være indre uro, hjertebanken og huller i tænderne. God mundpleje kan forebygge huller i tænderne. 

Efter inhalation af akut-medicin skal du derfor:

• Skylle munden og spytte vandet ud igen
  Øge spytsekretionen med mad eller tyggegummi.

Hvornår er medicin-beholderen tom?

På medicin-beholderen står der, hvor mange doser den indeholder. Når det lille vindue på siden af medicinen skifter til rødt, eller tælleren viser 0, er den tom og skal udskiftes. Hold regnskab med, hvor mange doser der bruges, hvis beholderen ikke har en tæller. 

Skriv dato på, når medicinen tages i brug. Medicinen har en udløbsdato, og nogle medicintyper holder få måneder, efter der er taget hul på dem. Spørg lægen eller sygeplejersken eller læs indlægssedlen. 

Allergiudredning

Ved mistanke om allergi kan dit barn blive undersøgt på flere måder.

Undersøgelserne kan blandt andet omfatte:

• Priktest i huden (Barnet må ikke indtage antihistamin i 72 timer før priktesten)
• Blodprøve

Hvilke undersøgelser der er nødvendige, afhænger af barnets symptomer.

Priktest

Hvad er en priktest?

En priktest er en undersøgelse, der bruges til at finde ud af, om dit barn har allergi. Undersøgelsen foregår i vores ambulatorium, hvor der samtidig kan laves en lungefunktionstest.

Hvordan foregår undersøgelsen?

• Barnet får sat tape med numre på underarmen
• Ud for hvert nummer påføres en dråbe med et allergen, fx pollen, dyreskæl eller husstøvmider
• Der laves et lille prik gennem hver dråbe
• Dråberne tørres af igen

Barnet kan mærke et lille prik. Hvis barnet reagerer på et allergen, opstår der inden for få minutter en lille hævelse, som kan klø – lidt som et myggestik.

Hvor lang tid varer undersøgelsen?

Undersøgelsen varer cirka 20 minutter, og svaret fås med det samme.

Forberedelse til priktest

Medicin og hudpleje kan påvirke resultatet af testen. Derfor er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

• To uger før undersøgelsen:
  Undgå hormoncreme med binyrebarkhormon på underarmen. Cremen må dog gerne bruges omkring håndled og albue.
  
  
• Tre dage før undersøgelsen:
  Barnet må ikke tage allergipiller med loratadin (fx Clarityn) eller cetirizin (fx Zyrtec eller Alnok).
  Det samme gælder prednisolontabletter eller mikstur.
  Astmamedicin har ingen betydning for testen.
  
  
• Dagen før undersøgelsen:
  Undgå at smøre underarmen med babylotion, fed creme eller lignende, da det kan gøre testen sværere at udføre.

Når barnet/den unge har et forløb i børne ambulatoriet, kommer man til kontrol efter aftale, men ca. hver 6-9 måned.

For børn/unge over 3 år, vil der typisk være planlagt tid til nye puste prøver hos sygeplejersken, inden kontrol hos lægen umiddelbart efterfølgende. Her aftales evt. medicin ændringer og laves recepter.

Ved mistanke om fødevareallergi for æg eller mælk kan vi tilbyde en fødevareprovokation.

Under undersøgelsen er barnet eller den unge indlagt på Børne- og Ungeafsnittet, Fælledvej 13, hvor barnet får den mistænkte fødevare under kontrollerede forhold og observeres for eventuelle reaktioner.

Mælke- og Æggestigen

Stigerne bruges til børn med mild allergi overfor æg eller mælk, hvor man gradvist forsøger at genindføre æg/mælk i kosten.

Mange børn kan tåle æg/mælk i bagte eller stærkt opvarmede fødevarer, før de kan tåle almindelig æg/mælk. Ved at starte med fødevarer hvor æg/mælken er kraftigt opvarmet, kan barnet langsomt vænne sig til æg/mælk igen.

Genintroduktion sker trin for trin.

Barnet må først gå videre til næste trin, når det tydeligt kan tåle fødevarerne på det nuværende trin.

Sikkerhedstjekliste

Inden I starter mælkestigen, bør følgende være opfyldt:

• Barnet er vurderet af en læge eller allergispecialist.
• Barnet er under 6 år gammelt.
• Barnet har ikke haft alvorlig allergisk reaktion (anafylaksi) på æg/mælk.
• Barnet har ikke dårligt kontrolleret astma.
• Familien føler sig tryg ved at observere barnet for allergiske symptomer.

Sådan bruger I stigerne

1. Start altid ved trin 1.
2. Giv fødevaren dagligt, gerne sammen med et måltid.
3. Start med en meget lille mængde (fx en krumme eller en bid på størrelse med en ært).
4. Øg mængden gradvist over dage eller uger.
5. Når barnet kan spise en normal portion, fortsæt på samme trin i 1-3 måneder.
6. Hvis barnet fortsat tåler fødevaren, kan I forsøge næste trin på stigen.

Hvis barnet får symptomer

Hvis barnet får symptomer på allergi:

• Gå tilbage til det forrige trin, som barnet kunne tåle.
• Fortsæt på dette trin i ca. 1 måned, før I forsøger næste trin igen.

Typiske allergiske symptomer kan være:

• nældefeber eller udslæt (ikke blot rødme om munden)
• kløe i hud eller mund
• hævelse af læber eller øjenlåg
• mavesmerter, opkast eller diarré
• hoste eller vejrtrækningsbesvær

Søg akut lægehjælp, hvis barnet får svære symptomer.

Penicillin-provokation kan bruges til at be- eller afkræfte allergi overfor penicillin.

Antihistamin før penicillin-provokationen

Barnet skal holde pause med evt. fast antihistamin-behandling (tabletter eller mikstur) i 5 dage før penicillin-provokationen. Hvis der opstår behov for antihistaminbehandling i løbet af disse 5 dage, skal I kontakte afdelingen.

På dagen for penicillin-provokation:

• Barnet eller den unge møder på Børne- og Ungeafsnittet, Fælledvej 13
• Inden provokationen bliver barnet målt og vejet og undersøgt af lægen.
• Derefter gives penicillin to gange i flydende form
• Provokationen: Første dosis penicillin (eller evt. andet antibioticum) er 1/100 del eller 1/10 del af normal dosis. Barnet får i alt 2-3 doser med 30-45 minutters interval, afhængig af sygehistorie og forløb. Efterfølgende observerer vi barnet i 2-3 timer.

Hvis barnet får symptomer, afbryder vi provokationen og behandler barnet. 
Ved milde forbigående symptomer observerer vi barnet i 2-3 timer, efter at symptomerne er hørt op.

Ved mere udtalte symptomer kan det være nødvendigt, at barnet bliver indlagt til fortsat observation.

Ved alvorlige symptomer i sygehistorien kan der være behov for, at vi anlægger en venflon (et drop) i en vene på hånden, så barnet kan få medicin og væske, hvis der skulle opstå en alvorlig allergisk reaktion. Barnet vil få tilbudt lokal-bedøvende creme på hånden først.

• Det er en god idé at medbringe en madpakke med mad, som barnet normalt tåler.
• Det er en god ide at tage noget underholdning med til barnet.
• Vi anbefaler, at I tager en barnevogn med til mindre børn.

Hvis barnet eller den unge har fået konstateret græsallergi, husstøvmideallergi eller birkepollenallergi, starter behandlingen som regel med almindelig allergibehandling. Det kan for eksempel være antihistamin, næsespray med binyrebarkhormon eller øjendråber.

Hvis symptomerne fortsætter trods denne behandling, eller hvis allergien giver betydelige gener i hverdagen, kan vi tilbyde allergivaccination (allergen immunterapi).

Formålet med allergivaccination er at gøre kroppen mere tolerant over for det allergen, som barnet reagerer på. Behandlingen kan dermed mindske allergisymptomerne og behovet for medicin over tid.

I vores ambulatorium gives allergivaccination oftest som tabletbehandling, som smelter under tungen. Behandlingen kaldes også sublingual immunterapi.

Barnet eller den unge skal være mindst 5 år gammel for at starte behandlingen.

Hvordan foregår behandlingen?

Den første tablet tages i ambulatoriet, så vi kan observere barnet for eventuelle reaktioner. Herefter tages tabletten dagligt derhjemme.

Tabletten lægges under tungen, hvor den opløses. Barnet må ikke spise eller drikke i cirka 5 minutter efter indtagelsen.

Hvor længe varer behandlingen?

Allergivaccination er en langtidsbehandling, som typisk varer 3 år.

Ved pollenallergi (fx græs eller birk) starter behandlingen som regel flere måneder før pollensæsonen og fortsættes gennem sæsonen. I mange tilfælde anvendes dog i dag helårsbehandling.

Ved husstøvmideallergi gives behandlingen hele året.

Det kan tage flere måneder, før effekten af behandlingen begynder at kunne mærkes. Hos mange børn bliver symptomerne gradvist mindre i løbet af behandlingsperioden.

Mulige bivirkninger

De fleste bivirkninger er milde og opstår især i starten af behandlingen. Det kan for eksempel være:

• kløe eller prikken i munden
• let hævelse i læber eller mund
• irritation i halsen

Disse symptomer forsvinder oftest igen efter kort tid og kan behandles med antihistamin 30-60 min inden behandlingen. Alvorlige allergiske reaktioner er meget sjældne.

Opfølgning

Barnet følges regelmæssigt i ambulatoriet under behandlingen. Her vurderer vi blandt andet:

• om behandlingen virker
• om der er bivirkninger
• om der er behov for ændringer i behandlingen

Hvad er atopisk eksem?

Atopisk eksem er en almindelig hudsygdom hos børn. Huden er tør og har en svækket hudbarriere, og der opstår perioder med rødme, kløe og eksem. Sygdommen smitter ikke.

Eksemet kan variere meget over tid. Nogle børn har kun enkelte små områder med eksem, mens andre har mere udbredte og vedvarende gener.

Hos små børn ses eksemet ofte i ansigtet og på arme og ben. Hos større børn sidder det hyppigt i albuebøjninger, knæhaser, på hænder og omkring halsen.

Hvad kan forværre eksemet?

• Eksem kan blandt andet forværres af:
• Tør hud 
• Varme og sved 
• Uld og irriterende tøj 
• Sæbe og parfumerede hudprodukter 
• Infektioner 
• Kradsning af huden 

Atopisk eksem forekommer ofte sammen med andre atopiske sygdomme som astma, høfeber og fødevareallergi. Eksem skyldes dog ikke nødvendigvis allergi, og hos de fleste børn er der ikke behov for at undgå bestemte fødevarer. Hvis der er mistanke om fødevareallergi, vurderer vi, om der er behov for yderligere undersøgelser.

Hvordan behandles atopisk eksem?

Det vigtigste er at passe godt på hudbarrieren og behandle betændelsen i huden, når eksemet er aktivt.

Behandlingen består typisk af:

• fed fugtighedscreme dagligt, også når huden ser pæn ud 
• hormoncreme med binyrebarkhormon på områder med aktivt eksem 
• eventuelt anden lokal behandling, hvis hormoncreme ikke er tilstrækkelig eller egnet 
• behandling af hudinfektion, hvis der kommer tegn på dette

Hormoncreme er en effektiv og sikker behandling, når den bruges korrekt. I vil få vejledning i, hvilken creme der skal bruges, hvor meget der skal smøres på, og hvor længe behandlingen skal fortsætte.

Hvornår skal I kontakte lægen?

Kontakt læge, hvis eksemet pludselig bliver meget værre, eller hvis huden bliver væskende, meget øm eller får gule skorper, da det kan være tegn på infektion.

Andre udslæt

Børn får ofte udslæt, og langt fra alle udslæt skyldes allergi.

Nældefeber viser sig som hævede, røde eller blege områder i huden, der typisk klør. De enkelte områder kan komme og forsvinde igen inden for få timer og flytte sig rundt på kroppen. Hos børn skyldes akut nældefeber ofte en virusinfektion, men kan også ses som led i en allergisk reaktion.

Rødme omkring munden efter kontakt med en fødevare er heller ikke i sig selv tegn på fødevareallergi, især hos små børn med sart hud eller eksem.

Hvis et udslæt opstår kort efter indtagelse af en fødevare og samtidig ledsages af f.eks. hævelse i ansigtet, opkast, hoste eller vejrtrækningsbesvær, kan der være tale om en allergisk reaktion, og barnet bør vurderes.

Ring 112 ved alvorlige symptomer, f.eks. vejrtrækningsbesvær, hævelse i mund eller svælg, påvirket bevidsthed eller anden mistanke om en alvorlig allergisk reaktion.