Ung i Børne- og Ungeafdelingen
At være ung er en tid med mange forandringer. Din krop, dine tanker og dine følelser udvikler sig, og du er i gang med at finde ud af, hvem du er, og hvad der er vigtigt for dig. Hvis du samtidig har en sygdom eller er i kontakt med sundhedsvæsenet, kan der opstå spørgsmål, bekymringer eller situationer, som kan være svære at forstå eller tale om.
Når man fylder 15 år, får man nye rettigheder som patient. Du får selv adgang til din journal og kan selv være med til at bestemme om du vil have behandling.
Læs mere
Dig
- Fra du er 15 år, kan du selv se din journal online.
Dine forældre
- Hvis du er under 18, kan dine forældre normalt også få en udskrift af din journal.
- Men de kan nægtes adgang, hvis det handler om f.eks.: Prævention, abort, sexsygdomme eller hvis det ellers er bedst for dig.
Sundhedspersonale der er med til at behandle dig eller finde ud af hvad du fejler
- De må kun se det, de har brug for til at behandle dig.
- Din egen læge får automatisk besked, når du har været på hospitalet – men du kan sige nej til det.
Ingen andre
- Ingen andre må se din journal uden din tilladelse.
Hvordan ser du selv din journal?
Log ind med MitID på:
- MinSP via app eller MinSundhedsplatform.dk
- Sundhed.dk (oplysninger vises efter 14 dage)
- Under 15 år: Dine forældre bestemmer, men du har ret til at få tingene forklaret og blive hørt.
- 15–17 år: Du bestemmer selv, om du vil sige ja til behandling. Dine forældre skal stadig være med, men det er dig, der tager beslutningen.
- Hvis du ikke kan beslutte selv: Lægen kan lade dine forældre bestemme – også selvom du er over 15.
- Akutte situationer: Lægen må behandle dig med det samme for at redde dit liv.
- Særlige emner: Ved prævention, sexsygdomme og abort kan lægen holde nogle oplysninger for sig selv af hensyn til dig.
Selvom du er under 18, har du ret til privatliv. Men reglerne er lidt anderledes for børn og unge end for voksne. Du har ret til at tale med lægen eller sygeplejersken alene.
Hvad må læger og sygeplejersker fortælle dine forældre?
Som udgangspunkt:
- Sundhedspersonale har ikke tavshedspligt over for dine forældre, når du er under 18 år.
- Det betyder, at de godt må fortælle dine forældre, hvad du har sagt eller hvad der sker i din behandling.
- De forholder sig selvfølgelig respektfuldt til hvad du siger, og aftaler med dig hvad er bliver fortalt videre.
Men! Der er vigtige undtagelser
Du kan aftale med lægen eller sygeplejersken, at nogle ting skal være fortrolige mellem jer. Det gælder især:
- Oplysninger, der kan skabe alvorlige konflikter med dine forældre
Emner om seksualitet og prævention - F.eks. hvis du vil tale om eller få p-piller, kondomer, graviditet eller lignende
Når du er 15 år eller ældre
Du har ret til:
- At tale om prævention
- At få p-piller … uden at dine forældre får det at vide, også selvom I har samme læge.
Hvornår må sundhedspersonale ikke holde noget hemmeligt
Hvis læger eller sygeplejersker vurderer, at du:
- Har brug for hjælp, som dine forældre eller andre voksne skal involveres i
- Er udsat for vold, overgreb eller omsorgssvigt … så skal de fortælle det videre til de sociale myndigheder. Det handler om at beskytte dig.
Hvad betyder transition?
Transition betyder overgang – altså et skift fra én fase til en anden. I sundhedsvæsenet handler det især om overgangen fra:
- Barn til ung til voksen
- Børne- og ungeafdeling til voksenafdeling
Det er en periode, hvor du gradvist får mere ansvar for din egen sygdom og behandling.
Transitionsforløb
Det er forskelligt i de enkelte specialer, hvordan transitionsforløbet ser ud.
Et transitionsforløb er et forløb, som hjælper unge med kronisk sygdom og deres forældre med at gøre overgangen til voksenafdelingen lettere.
Målet med et transitionsforløb er, at det skal hjælpe dig med at blive klar til voksenlivet med en kronisk sygdom – både praktisk, følelsesmæssigt og socialt.
Formålet med transitionsforløbet er at:
- Give dig viden om din sygdom og behandling
- Støtte dig i at tage mere ansvar for din egen behandling
- Øve dig i at tale alene med læger og sygeplejersker
- Tale om livet som ung med en kronisk sygdom – både det praktiske og det personlige
- Forberede dig på, hvad der sker på voksenafdelingen
Børn og unge udvikler sig hele tiden og i teenageårene tager selvstændighedsprocessen fart, og unge løsriver sig gradvist fra deres forældre. Det gælder også unge med kroniske sygdomme.
Derudover sker der en del ændringer i forhold til ansvar og rettigheder, når den unge fylder henholdsvis 15 og 18 år, og det er derfor en god ide gradvist at forberede dit barn på den nye rolle med et selvstændigt ansvar for sin egen sygdom og behandling.
Processen fra at det hovedsageligt er dig som forælder, der står for pleje og behandling, til dit barn har opnået kompetencer til selv at overtage ansvaret for behandlingen er lang, trinvis og foregår over mange år.
På Ungdomsmedicinsk Enhed på Rigshospitalet har man udviklet en hjemmeside, som er henvendt til forældre til unge med kroniske sygdomme. Hjemmesiden er udviklet for at forberede forældre og derigennem hjælpe unge i overgangen fra børne- og ungeafdelingen til voksenregi.
Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg, hørt og inddraget, og at vi tager hensyn til, at du er ung og har dine egne behov og ønsker. Når du bliver indlagt, får du din egen stue, så du har et privat og roligt sted at være.
Samtaler med læger og sygeplejersker
Du har ret til at tale alene med en læge eller sygeplejerske, hvis du ønsker det. Det er samtidig vigtigt, at lægen også taler med dine forældre eller en anden nær omsorgsperson, så alle er informeret og kan støtte dig bedst muligt. Hvis du er i tvivl om noget, eller der er noget, du gerne vil forstå bedre, kan du altid spørge sygeplejersken.
Tag noget med til at få tiden til at gå
En indlæggelse kan godt føles lang. Det hjælper at have noget med, du kan fordybe dig i, f.eks.:
- computer, tablet, høretelefoner
- en bog
- spil eller andet, du kan slappe af med
Besøg
Du må gerne få besøg af dine venner. Der er ingen faste besøgstider, men der skal være ro om aftenen og natten, så alle kan hvile.
Skal der være en voksen med?
Hvis du er under 15 år, skal du have en tryg voksen med, mens du er indlagt.
Når du er fyldt 15 år, kan du vælge at være her alene. Måske bare noget af tiden, måske når venner er på besøg, eller du måske har brug for at være lidt alene.
Vi anbefaler, at der er en tryg omsorgsperson sammen med dig. Hvis du ønsker at være indlagt alene, taler vi med dig om det, så vi kan sikre os, at du har det godt. Der kan være situationer hvor vi, selvom du er fyldt 15 år, vurderer, at der SKAL være en voksen sammen dig.
De voksne, der har ansvaret for dig, indtil du bliver 18 år, er stadig vigtige i din behandling.
Det kan være svært at stå alene med problemer – store som små. Her finder du en oversigt over steder, hvor du som ung kan få støtte, rådgivning eller bare nogen at tale med. Alle tilbuddene er målrettet unge og dækker alt fra trivsel, familie og venskaber til uddannelse, sygdom, seksualitet og rusmidler. Mange af tilbuddene er anonyme og gratis, så du kan trygt tage kontakt, når du har brug for det.
Hjemlige forhold
Børnetelefonen
Hvis du som ung skal til møde i f.eks. kommunen eller i Familieretshuset, kan du få en voksen fra Børnetelefonen til at gå med. Den voksne kan støtte og hjælpe dig – og kender til dine rettigheder. Det er helt gratis.
Se mere på Børnetelefonens hjemmeside
SES NXT
Hjælp til dig hvis forældre ikke bor sammen. Få gode råd til, hvad du kan gøre, når dine forældre er uvenner, hvordan du kan forstå dine følelser, og hvad du har ret til i din bonusfamilie.
Se mere på Skilt eller sammenbragt?
TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, der er børn af Alkohol- og stofmisbrugere)
Gratis tilbud om individuel- og gruppeterapi for unge i alderen 14-35 år. Der er også mulighed for rådgivning via chat, SMS og brevkasse.
Se mere på TUBAs hjemmeside
Ung Revers
Fylder alkohol eller stoffer for meget i din familie? Ung Revers er et gratis tilbud til børn og unge under 25 år, der er vokset op i alkohol- eller stofproblemer. Hjælpen er tilgængelig uanset, hvor du bor, og tilbydes både fysisk og online. I Ung Revers kan de hjælpe dig og din familie med at håndtere konsekvenserne af at leve tæt på et overforbrug. Det kan være svært at tale om – og svært at række ud. Den rigtige støtte kan gøre en stor forskel.
Se mere på Gratis hjælp til børn unge under 25 år med alkohol for tæt på livet
RED
Center for æresrelaterede konflikter. Døgnåben anonym rådgivning for alle.
Se mere på REDs hjemmeside
Barndom uden vold
Børn og unge må aldrig blive udsat for vold hverken psykisk eller fysisk. Bor du i et hjem med vold? Eller kender du en, som måske lever i et hjem med vold?
Se mere på Lev uden vold
Uddannelse og erhvervsarbejde
Plus på kontoen (økonomi- og gældsrådgivning)
Forbrugerrådet Tænk tilbyder, i samarbejde med TrygFonden, gratis og personlig økonomi- og gældsrådgivning til unge.
Læse mere på Om projekt Plus på kontoen
Information om SPS (SpecialPædagogisk Støtte)
SPS skal sikre, at du kan tage en uddannelse på lige fod med andre, selvom du har en funktionsnedsættelse. Her kan du læse om SPS, hvem der kan søge og hvad man typisk kan få hjælp til gennem SPS på din skole eller dit uddannelsessted.
Læs mere på SPS
Spisevaner – krop og kost
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
Mulighed for anonym rådgivning om spiseforstyrrelser og selvskade via. sms, chat, mail, video eller personlig samtale.
Se mere på Foreningen spiseforstyrrelser & selvskades hjemme
Aktiviteter – fritid, fester og venner
Ung På Linje - Ungdommens Røde Kors
Anonym støtte og kontakt til ensomme unge i alderen 13-30 år.
Chat – SMS - Ring
Telefonisk rådgivning 70 12 10 00
Se mere på Ingen voksne - bare unge, der lytter
Ventilen
Lokale mødesteder for ensomme unge i alderen 15-25 år.
Se mere på Ventilens hjemmeside
SygtStærk
Tilbud om fællesskab, gruppeforløb og mentorordning til unge med alvorlig og kronisk sygdom i alderen 12-24 år.
Se mere på deres instagram-pro
Rusmidler
Alkolinjen - UNG
Gratis og anonym rådgivning for dig der har ønske om at nedsætte, stoppe eller have mere kontrol over dit alkoholforbrug. Mulighed for online alkoholtest.
Der er også mulighed for rådgivning via chat, SMS og brevkasse.
Målrettet unge mellem 15-24 år.
Se mere på Alkolinjen Ung: Anonym og gratis rådgivning om alkohol | Alkohol & Samfund
BREAK-UP – Farvel nikotin!
Hjælp til at afslutte dit nikotinforhold! Læs om de fire break-up stadier, om andres vej gennem nikotin-stop og beregn dit eget forbrug. Du kan også få hjælp og støtte på telefon eller sms.
Se mere på break-up
Kvit – hjælp til ryge- og nikotinstop
Gratis app med viden, støtte og gode råd, hvis du gerne vil stoppe dit nikotinforbrug.
Se mere på Kvit- hjælp til ryge- og nikotinstop
NETSTOF
Her kan du som ung mellem 14-25 år få information og anonym rådgivning om hash og andre stoffer.
Se mere på
Professionel rådgivning og viden om stoffer
Anonym rådgivning og brevkasse
Seksualitet - kærester, seksualitet og prævention
Sex og samfund – det er min krop
Materiale om køn, krop, sex og seksualitet.
Se mere på
Klamydiahjemmetest | Sex & Samfund
Girl talk
Anonym chatrådgivning og mulighed for psykologsamtaler. Derudover er der grupper, foredrag, podcast osv.
Se mere på Girl talk's hjemmeside
Sexlinien for Unge
Anonym rådgivning om prævention, sexsygdomme, graviditet, abort etc.
For alle unge i alderen 15-25 år.
Læs mere, se film eller skriv til brevkassen på Sexliniens hjemmeside
PrivatSnak
Anonym rådgivning til børn og ung i alderen 10-15 år med mulighed for at ringe, chatte eller skrive.
Du kan f.eks. stille spørgsmål eller læse andres spørgsmål om krop, følelser, pubertet, kærester eller forelskelse - men også om alt muligt andet!
Læs mere på PrivatSnak
LGBT+ Danmark
Anonym rådgivning om køn, krop og seksualitet. Rådgivningen er for alle.
Se mere på LGBT+'s hjemmeside
Mental trivsel
Angsttelefonen – for Børn, Unge og Forældre
Anonym telefonrådgivning på Tlf. 82 30 60 70 - også tilbud om gratis socialrådgivning.
Se mere på Angstforeningens hjemmeside
Børnetelefonen
Rådgivning på telefon, chat, sms eller brevkasse. Læs også breve fra andre unge i brevkassen. For børn og unge op til 15 år.
Se mere på Børnetelefonens hjemmeside
Headspace
Lokale rådgivningstilbud, samt anonym rådgivning på sms, chat eller telefonisk. For alle unge i alderen 12–25 år.
Se mere på Headspace hjemmesiden
HØRT
Professionel og anonym rådgivning, døgnet rundt, for unge i alderen 15-24 år. For alle unge der oplever udfordringer i deres ungdomsliv.
Se mere på HØRT's hjemmeside
Se også deres instagram-profil @blivhort
Livslinien
Anonymt telefon-, net- eller chatrådgivning for alle med selvmordstanker. Tlf. 70 201 201.
Se også Livsliniens hjemmeside
LÆR AT TACKLE angst og depression
Tilbud om gratis gruppeforløb for unge mellem 15 og 25 år. Tilmelding via kommunal koordinator. Der er ingen krav om diagnose eller henvisning fra egen læge.
Se mere på Lær at tackle's hjemmeside
Mindhelper
Online portal med viden, råd og vejledning om alt fra kærestesorger, ensomhed, søvn, kost, stress og angst.
Se mere på Mindhelper's hjemmeside
Psykiatrisk skadestue
Ved akut brug for psykiatrisk hjælp (eks. voldsom angst eller depression, selvmordstanker eller reaktioner på kriseoplevelser).
Find den nærmeste psykiatriske skadestue på Borger.dk
Psykiatrifonden
Gratis anonym rådgivning på telefon, chat eller brevkasse. Mulighed for gruppechat med unge i alderen 15-25 år, samt ungegrupper for børn af en forælder med psykisk sygdom.
Se mere på Psykiatrifondens hjemmeside
SAFE App
Henvender sig til dig, der selvskader eller har selvskade tæt inde på livet. Med SAFE kan du få inspiration til beroligende metoder, viden om selvskade og hurtig adgang til hjælp. Beroligende metoder skal hjælpe dig med at flytte fokus, skabe ro og give alternative strategier.
SAFE app kan downloades på både Android og Iphone
UngTilUng
Online anonymt rådgivnings- og mentortilbud til unge i alderen 16-35 år, samt blog og hjælp til selvhjælp.
Se mere på UngTilUngs hjemmeside
Skyggebørn
Sorggrupper for børn og unge op til 28 år.
Se mere på Skyggebørn hjemmesiden
Det Nationale Sorgcenter
På Sorglinjen kan du tale eller skrive med en frivillig, der også har prøvet at miste en nærtstående. Sorglinjen er for alle pårørende og efterladte over 13 år, og kan kontaktes på telefon, SMS, chat eller brevkasse.
Det nationale sorgcenter tilbyder også samtalegrupper for unge mellem 20 og 27 år, der har mistet en forælder.
Se mere på Det Nationale Sorgcenters hjemmeside
Mobning, vold og ubehagelige oplevelser på nettet
SletDet
Gratis og fortrolig rådgivning til dig, der er under 18 år, om ubehagelige oplevelser på nettet og digitale krænkelser.
Se mere på SletDet Rådgivningens hjemmeside
Barndom uden vold
Børn og unge må aldrig blive udsat for vold hverken psykisk eller fysisk. Bor du I et hjem med vold? Eller kender du en, som måske lever i et hjem med vold?
Se mere på Lev uden vold
Rådgivning og netværk for unge med din sygdom
Diabetes: Teenager og ung
Gigt: Unge med gigt | Fællesskab, støtte og samvær
Øvrige
Fårking Kronisk
Podcast af ung journaliststuderende, og tidligere patient på Rigshospitalet, om det at være ung og være kronisk og alvorligt syg. Hvert afsnit byder på interview med en ung gæst der kender til livet som kronisk og alvorlig syg.
Kan bl.a. findes på Spotify.
Børneportalen
Børneportalens formål er at vise børn og unge vej til hjælp og rådgivning, oplyse om børns rettigheder og skabe overblik over, hvor og hvordan man som barn eller ung kan klage i det offentlige system. Børneportalen er en del af Børnerådet.
Se mere på Børneportalen
Kontakt
Adresse
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Børne- og Ungeambulatoriet
Fælledvej 2C
4200 Slagelse
Se kort
Find vej på Midt- og Vestsjællands Hospital, SlagelseRing til os
Mandag - fredag kl. 12.00-15.00 (akutnummer oplyses på telefonsvarer)
Opdateret mandag den 17. aug. 2026