Diætist

Der kan være flere årsager til, at dit barn er småtspisende. Nogle årsager kan være, at barnet har en sygdom, der forårsager nedsat appetit eller at barnet har skærpede sanser i forbindelse med en diagnose. Det kan også være relateret til medicin, der giver bivirkninger som kvalme og nedsat appetit. Andre gange findes årsagen ikke, men der kan gøres meget, ernæringsmæssigt, for at sikre, at dit barn får nok energi til at øge sin vækst. Her på siden finder du en pjece med de mest gængse råd til øget energiindhold i kosten.

For at optimere kosten bedst muligt for dit barn, kan det være gavnligt at snakke med en klinisk diætist.

Læs mere om Mad til småtspisende børn - en guide til forældre

Årsagen til overvægt hos børn og unge er oftest multifaktoriel. Det vil sige, at overvægt er påvirket af flere faktorer som søvn, trivsel, kost, fysisk aktivitet og meget mere. Den den kliniske diætist på Slagelse Børne- og Ungeambulatorie arbejder sundhedsfremmende. Det betyder, at der er fokus på at fremme børn og unges sundhed gennem sunde vaner for hele familien. Vægten er ikke omdrejningspunktet for samtalerne, men derimod er der fokus på at lære at mærke kroppens signaler og tilbyde en varieret kost efter de 7 kostråd.

Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor indtagelsen af proteinet gluten, udløser en inflammation i tyndtarmens slimhinder. Dette resulterer i, at tarmen har svært ved at optage næringsstofferne fra kosten og giver symptomer som træthed, diarré, oppustet mave og dårlig trivsel. Sygdommen kan påvises ved en blodprøve, hvor det er vigtigt at spise gluten, som man plejer, op til at denne tages. Hvis blodprøven er positiv, er behandlingen livslang, glutenfri diæt. Ved at spise glutenfrit kan tarmen igen optage næringsstofferne fra kosten.

Gluten findes naturligt i flere produkter som bl.a. hvede, rug, byg og spelt. Ligeledes er mange produkter tilsat hvede eller E-numre, der kan indeholde gluten, hvorfor det er vigtigt at lære at læse varedeklarationer, for at sikre en glutenfri diæt. En klinisk diætist kan hjælpe med overgangen til glutenfri diæt samt hvilke fødevarer, der indeholder gluten og oplæring i læsning af varedeklarationer. 

Sundhedsstyrelsens pjece om cøliaki

Diabetes er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin. Sygdommen er kronisk og kræver, at man resten af sit liv tager insulin til sine måltider. Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper sukkerstofferne fra blodbanen over i cellerne. Hvis der ikke er insulin nok, forbliver sukkerstofferne i blodet og blodsukkeret bliver dermed for højt. Nogle af symptomer på for højt blodsukker er tørst, træthed, øget tissetrang og tørhed i munden.

I dag har de fleste børn med diabetes en insulinpumpe. Her er det vigtigt, at der inden hvert måltid bliver indtastet mængden af kulhydrater, dit barn regner med at indtage. Mængden af kulhydrater i et måltid kan udregnes på flere måder. Dette kan gøres ved at bruge appen ”Kulhydrattælleren” fra diabetesforeningen, eller ved at bruge en formel til at udregne kulhydratindholdet ud fra varedeklarationen på fødevarerne.

En klinisk diætist kan hjælpe dig med at lære at kulhydrattælle eller hvor kulhydrater findes i forskellige fødevarer og meget mere, der relaterer sig til diabetesbehandlingen. 

Mælkeallergi Laktose er en sukkerart, der findes naturligt i mælk og mælkeprodukter. For at vi kan optage laktosen fra fødevarer, der indeholder mælk, skal laktosen spaltes ved hjælp af et enzym, der hedder laktase. Hvis laktase helt eller delvist mangler i tyndtarmen, vil laktosen ikke kunne spaltes og dermed ikke optages i blodet. Det kan bedst beskrives ved, at laktosen skal klippes i stykker for, at vi kan optage det i blodet, men saksen virker ikke. Laktoseintolerance og mælkeallergi, er ikke det samme.

Symptomer på laktoseintolerance er diarré, maverumlen, koldsved og smerter, som ofte opstår lige efter indtagelsen af mælkeprodukter. 

Behandlingen indebærer at undgå symptomerne ved helt eller delvist at udelade laktose fra kosten.

En klinisk diætist kan bl.a. vejlede i, hvilke fødevarer, der indeholder laktose og hvilke vitaminer, der er vigtige at få som tilskud ved en laktosefri-diæt.

Se pjecen Laktosereduceret diæt

Mælkeallergi er en af de hyppigste former for fødevareallergier hos børn, hvor barnet ikke tåler proteinerne i mælken. Behandlingen består af komplet mælkefri diæt. Symptomerne på mælkeallergi kan bl.a. være blodig afføring, diarré, hududslæt, oppustet mave og opkast.

Mælkeallergi er sjældent livslangt og op mod 95% af børn, kan tåle mælk igen ved 3-årsalderen. Efter en reaktion på mælk, skal der gå 6-12 mdr. før man forsøger at tilbyde mælk igen. 

Laktoseintolerance og mælkeallergi, er ikke det samme.
En klinisk diætist kan bl.a. vejlede i, hvilke produkter, der indeholder mælk og hvilke ingredienser, der skal undgås ved en mælkefri diæt.