Gå til indhold

Hvis du tilknyttes OPUS Børn og Unge teamet

Informationer til dig og dine pårørende, hvis du tilknyttes OPUS Børn og Unge teamet.

Målgruppen

Målgruppen for Børn og Unge ambulant OPUS-Behandling er patienter fra 14 år til og med 17 1/2 år med debuterende skizofreni (F20) i Region Sjælland. 

Optageområdet for OPUS teamet Børn og Unge er hele Region Sjælland med hovedkontor i Roskilde. 

Henvisning 

Henvisning til B&U OPUS-behandling kan ske efter en stillet skizofreni diagnose (F20) i en hovedklinik, hos en psykiatrisk speciallæge eller på sengeafsnit. 
Efter stillet diagnose henvises der direkte til B&U OPUS team. 
Den unge samt pårørende bliver inviteret til en introducerende samtale i B&U OPUS teamet. Ønsker den unge samt pårørende at tage imod tilbuddet opstartes et 2-årigt ambulant OPUS-forløb.

Kontaktpersonordning

I OPUS-behandlingen bliver den unge tilknyttet en OPUS-behandler samt en behandlingsansvarlig læge. 
OPUS-behandleren står for selve behandlingsforløbet, og er tovholder ift. f.eks. socialpsykiatri, sagsbehandlere eller andre instanser. OPUS-behandleren er gennemgående person i de to år behandlingen kan stå på, så der opleves kontinuitet, sammenhæng og tryghed i forhold til undersøgelse og behandling.

Samarbejde med pårørende

Vi ser det som en vigtig opgave at inddrage netværket hurtigst muligt. Familien kan være forældre, søskende eller kærester, men det kan også være en nær ven, en kontaktperosn eller en anden som patienten har tillid til. Familien kan bidrage med nyttig viden om den aktuelle situation, patientens livshistorie og hidtidige sygdomsforløb. Samtidig er familien en vigtig samarbejdspartner ift. at forebygge tilbagefald af psykosen. Vi ved fra talrige undersøgelser, at inddragelse af familien er et vigtigt element i forebyggelse af tilbagefald af psykosen.
OPUS-behandleren inddrager familien i starten af forløbet og etablerer et samarbejde efter aftale med patienten. Familiens mulighed for at indgå i samarbejde med personalet vil være forskelligt, ligesom familiens behov for støtte vil være forskelligt og afhænge af den konkrete situation. Ca. hvert halve år vil der være et tilbud om undervisning om psykose for de pårørende. Alle får derved tilbuddet i løbet af den 2-årige behandlingsperiode. 

I de tilfælde, hvor patienten ikke har givet samtykke til information, tilbyder sygehuset generel information/undervisning/vejledning om sygdom, medicin og behandling. Desuden kan man kontakte PsykInfo for vejledning og eventuelt blive tilknyttet en pårørendegruppe på en af regionens akutmodtagelser.
Kontakt PsykInfo på deres hjemmeside eller tlf. 70 25 02 60.

For de familier, hvor der er mindreårige børn, er der et særligt tilbud i Region Sjælland. Det gælder børn af psykisk syge og søskende under 18 år.

Kontakt

Adresse

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Roskilde

OPUS Børne og Unge temaet

Bygning 29

Smedegade 16

4000 Roskilde

Se kort

Find vej på Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Roskilde

Ring til os