Dit indlæggelsesforløb
Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt, at du ved hvad der skal ske, og at du føler dig tryg.
Hvis du bliver indlagt akut, får du og dine pårørende alle relevante informationer på hospitalet.
Hvis du bliver indlagt planlagt, får du information om din indlæggelse i dit indkaldelsesbrev. Hvis du har været tilknyttet vores Ambulatorie, kan du også få information om indlæggelsen på baggrund af dit besøg i Ambulatoriet.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit forløb. Det kan være en god idé at skrive ned hjemmefra, så du husker at få svar alle dine spørgsmål.
Mad og drikkevarer
Som patient får du tilbudt mad og drikkevarer. Hvis du ønsker det, må dine pårørende gerne tage mad med til dig. Hvis dine pårørende kommer med mad, skal du lave en aftale med personalet.
Af hensyn til hygiejnen må patienter og pårørende ikke benytte køkken, køleskab eller fryser på sengeafsnittet.
Din udskrivelse
Det er vigtigt, at du føler dig tryg, når du skal hjem. Stil gerne spørgsmål, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned, så du husker at få svar på det hele. Du skal blandt andet have svar på følgende:
- Hvilken medicin skal jeg tage?
- Er der noget, jeg skal være særligt opmærksom på?
- Har I givet hjemmeplejen besked om, at jeg kommer hjem?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os det første døgn, efter du er kommet hjem. Derefter skal du kontakte din egen læge.