Fysioterapiafsnit - Slagelse
Ambulant behandling og genoptræning
Afsnittet tilbyder ambulant behandling og genoptræning til patienter, der ikke er indlagt på sygehuset.
Genoptræningen foregår både individuelt og på hold. Afsnittet har blandt andet hold for patienter med:
- Smerter
- Hjertesygdom
- Amputation
- Rygproblemer
Holdtræningen foregår primært om morgenen og midt på dagen.
Behandling af indlagte patienter
Indlagte patienter får ved behov tilrettelagt et individuelt behandlings- og træningsforløb.
Af og til tilbyder vi genoptræning for indlagte patienter på mindre hold.
Din første undersøgelse
På Midt- og Vestsjællands Hospital foregår forundersøgelser i Slagelse eller Næstved.
Ved dit første besøg bliver du undersøgt af en fysioterapeut med særlig erfaring inden for rygproblemer. Du vil blandt andet få gennemgået din sygehistorie og få foretaget en fysioterapeutisk og neurologisk undersøgelse.
På baggrund af undersøgelsen vurderer vi sammen med dig, hvad der er det bedste videre forløb. Det kan for eksempel være råd om træning, smertehåndtering eller aktiviteter. Din videre træning vil som udgangspunkt foregå hos din egen fysioterapeut.
Hvis der er behov for yderligere vurdering, kan din problemstilling blive drøftet med relevante speciallæger.
Hvor foregår dit forløb?
Rygcenter Sjælland har funktioner på flere hospitaler i Region Sjælland. Efter din forundersøgelse kan der i nogle tilfælde være mulighed for at fortsætte dit forløb på en anden matrikel, hvis det er mere hensigtsmæssigt i forhold til din bopæl.
Har du spørgsmål til din tid?
Har du spørgsmål til din indkaldelse eller ønsker du at blive omvisiteret til et andet hospital, skal du kontakte:
Den Fælles Visitationsenhed
Tlf. 47 32 43 50
Telefontid: Hverdage kl. 09.00–12.00
koe-reum@regionsjaelland.dk
Ved akutte og alvorlige rygproblemer skal du kontakte Akutafdelingen på nærmeste hospital.
Udlån og aflevering af hjælpemidler
Har du været indlagt på Midt- og Vestsjællands Hospital og har brug for et hjælpemiddel, kan du i nogle tilfælde låne det med hjem i en begrænset periode.
Udlån af hjælpemidler
Fysioterapeuten vurderer sammen med dig, om du har behov for et hjælpemiddel, og hvilket hjælpemiddel der passer bedst til dig.
Hvis du skal fortsætte din genoptræning efter udskrivelsen, får du de hjælpemidler, du har brug for, gennem det sted, hvor du skal træne.
Har du behov for et hjælpemiddel i længere tid eller varigt, er det som udgangspunkt din kommune, der hjælper dig.
Aflevering af hjælpemidler
Når du ikke længere har brug for det lånte hjælpemiddel, skal du aflevere det tilbage til Midt- og Vestsjællands Hospital i rengjort stand og inden for den aftalte periode.
Du kan aflevere det lånte hjælpemiddel her:
- Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Fysioterapiafsnittet
Fælledvej 2 C, 1. sal
4200 Slagelse
Mandag til fredag kl. 08.00 - 14.30 - Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved
Fysioterapiafsnittet
Ringstedgade 61, kælderen
4700 Næstved
Mandag til fredag kl. 08.00 - 14.30
Du kan også aflevere hjælpemidlet på et andet hospital i Region Sjælland, dog ikke i Ringsted.
Har du brug for at låne hjælpemidlet længere end aftalt, skal du kontakte Fysioterapien på det hospital, hvor du har lånt hjælpemidlet.
For pårørende og gæster
Det er en stor hjælp, hvis I som pårørende aftaler, hvem der skal være kontaktperson, og som vi kan give information til.
Kontaktpersonen kan også ringe til os og derefter give informationen videre til resten af familien.
Som pårørende kan du støtte og hjælpe på mange måder – både med praktiske opgaver og ved at lytte og stille spørgsmål.
- Tag med på hospitalet
- Hjælp med det praktiske
- Lyt til og husk, hvad personalet fortæller
- Stil gerne spørgsmål til undersøgelser og behandling - skriv eventuelt spørgsmålene ned hjemmefra
Som gæst på hospitalet sætter vi stor pris på, at du:
- Viser hensyn til personalet og andre patienter
- Sætter din telefon på lydløs
- Benytter høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din telefon, tablet eller computer
- Vasker og spritter dine hænde.
Bakterier og virus spredes blandt andet via hænderne. Rene hænder redder liv.
Se nedenstående video om håndvask.
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Mere info
Afsnitsledelse
Den daglige ledelse varetages af en overergoterapeut og souschef.
Overergoterapeut Kim Mogensbæk Poulsen
Tlf.: 25 60 34 28 | kimmp@regionsjaelland.dk
Souschef Charlotte Mønniche Parnes
Tlf.: 93 56 75 94 | smds@regionsjaelland.dk
Kontakt
Adresse
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Fysioterapiafsnit
Fælledvej 2C
4200 Slagelse
Se kort
Find vej på Midt- og Vestsjællands Hospital, SlagelseRing til os
Skriv til os
Opdateret onsdag den 2. sep. 2026