Undersøgelse og behandling
Vi undersøger og behandler sygdom i hjernen og mulig demens, hvis du er ældre og har problemer med hukommelsen.
På Hukommelsesklinikken kan du komme til flere undersøgelser. Det kan være en god idé, at have en pårørende med til undersøgelserne, hvis du har svært ved at huske.
Vi rådgiver også pårørende med arvelige sygdomme.
Dit forløb
Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt for os, at du ved, hvad der skal ske. Og at du føler dig tryg.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til undersøgelser eller behandling. Også hvis der er noget, du er bekymret for eller i tvivl om.