Din undersøgelse og behandling
Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt for os, at du ved, hvad der skal ske. Og at du føler dig tryg.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til undersøgelser eller behandling, eller hvis der er noget, du er bekymret for eller i tvivl om.
Mens du venter
Vi har mange patienter til undersøgelse og behandling hver dag. Hvis der kommer alvorligt syge patienter med akut opstået eller livstruende sygdom, kan der opstå ventetid. Derfor kan vi blive nødt til at rykke vores aftale med dig.
Vi gør alt, hvad vi kan for at holde de aftalte tider. Er der ventetid i ambulatoriet, informerer vi dig løbende. Mens du venter, kan du tage plads i venteværelset, tage noget at drikke, og bruge vores gæstenet (wifi).
Hvis du er nødt til at melde afbud
Ring til os med det samme. Vi kan dermed indkalde en anden patient og undgå lange ventelister.
For pårørende og gæster
Det er en stor hjælp, hvis I som pårørende aftaler, hvem der skal være kontaktperson, og som vi kan give information til.
Kontaktpersonen kan også ringe til os og derefter give informationen videre til resten af familien.
Som pårørende kan du støtte og hjælpe på mange måder – både med praktiske opgaver og ved at lytte og stille spørgsmål.
- Tag med på sygehuset
- Hjælp med det praktiske
- Lyt til og husk, hvad personalet fortæller
- Stil gerne spørgsmål til undersøgelser og behandling - skriv eventuelt spørgsmålene ned hjemmefra
Som gæst på hospitalet sætter vi stor pris på, at du:
- Viser hensyn til personalet og andre patienter
- Sætter din telefon på lydløs
- Benytter høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din telefon, tablet eller computer
- Vasker og spritter dine hænde.
Bakterier og virus spredes blandt andet via hænderne. Rene hænder redder liv.
Se nedenstående video om håndvask.